Nuuk update

Nu har jeg været i Nuuk en måneds tid og lidt til. Jeg sidder henslængt denne fredag aften og fordøjer dagene der er gået med en kop kaffe i hånden og knitrende musik ud af computerens højtalere, der er gået i stykker. Jeg ville egentlig gerne have stærkere sager i min kop end kaffe (med en cigarillos eller lignende til) bare for denne fredag aftens skyld, men "stærkere sager"-salget stopper sen eftermiddag i Nuuk og jeg forudså ikke trangen i eftermiddags.

Det er aftenens stemning i mit forholdsvis nye hjem, Rotary Kollegiet (som i Nuuk udtales med en dansk-grønlandsk dialekt, så r`et udtales hårdt og a`et trukket i bagtunge-langdrag: Ro-taa-ry). Det er stilet og meget uni-kollegieagtigt, dog med det obligatoriske Nuuk-trashede look over sig. Jeg erhvervede mig mit nye hjem i et furietrip over at Kujalliit Kollegiet absolut ikke bød på læsero, og efter få uger i Nuuk var jeg længere bagud med mit studium end nogensinde før (jeg har faktisk aldrig før været bagud med mit studium).

Den noget frustrerende og træge kamp med KAF, den lokale kollegieadministration, blev trukket i et par ugers langdrag fordi den relevante kollegieinspektør enten var på mærkværdige ærinder midt i sin arbejdstid eller holdt halv fridag fordi et par af hans medarbejdere havde fødselsdag. Jeg vil dog her understrege at KAF er det eneste eksempel på tvivlsom arbejdskraft, jeg hidtil har stødt på i Nuuk. - Faktisk vil jeg mene at byggesjakket på byggepladsen uden for Kujalliit Kollegiet og Tele Greenland har udvist nærmest for ihærdig arbejdsiver og har enten hindret eller krævet min koncentration en tand for meget.

Nu sidder jeg i hvert fald på Rotary Kollegiet og kan ikke længere imponeres dagligt ad byggesjakkets arbejdsiver, men Tele Greenland er som en anden klæbeånd flyttet med. Jeg passer mit studie igen og gør en famlende indsats for at skabe mig et netværk i Nuuk. I går var jeg f.eks. til et foredrag om sprogpolitik i Sameland på Ilimmarfik (Grønlands Universitet). Jeg kom desværre ikke til at snakke med nogen af de andre foredragslyttere, da jeg under foredraget faldt i en uheldig vane med at gabe meget, som vist ikke virker fordrende for at komme i kontakt med folk… Foredragsholderen snakkede norsk med en udefinerbar dialekt og flikkede meget hurtigt frem i hans power points, der var en anelse tekst- og graftunge. Det vil sige at jeg skulle koncentrere mig meget for at følge med i det ellers ret spændende emne, og når jeg koncentrerer mig meget har jeg en tendens til at glemme at trække vejret - hvilket resulterer i at jeg begynder at gabe for at få ilt til hjernen. Jeg synes, jeg fik en del bebrejdende blikke fra foredragsholderen. Nå, i det mindste ved jeg nu noget om sprogpolitik i Sameland og måske får jeg mere held med mig i det lokale fitnesscenter Fit & Fun, hvor jeg har spottet at en bred skare af Nuuks indbyggere kommer.

Det tager tid at møde nye mennesker i Nuuk og den tid indebærer også en del selvrefleksion over, hvordan jeg som person fremstår i nye omgivelser og en kultur, der på samme tid er meget velkendt og meget anderledes. Og nogen dage er det bare for meget hele tiden at være ny og så bygger jeg mig en hule i mit hjem et par timer eller ti og hygger mig med min kæreste husven og en bog. Venner og bekendte kommer heldigvis til mig langsomt hen ad vejen og jeg har fået min tredje invitation til kaffemik og i næste uge skal jeg til min nummer to festmiddag! Jeg må hen og slå det grønlandske ord for networking op…