Mit første møde med Nuuk og bloggen

Jeg funderer over det at føre blog - weblog, en online logbog. Jeg vil gerne beskrive mit møde med Nuuk og de mangfoldigheder Grønland byder på i form af folk og fæ og former.

Jeg finder det sært grænseoverskridende at lægge mine personlige refleksioner over mit personlige møde med Grønland ud på internettet til hvem end, der gider at følge med.

Normalt fører jeg med pen en gammeldags dagbog af papir. Meget konkret og fysisk og let at lægge væk og holde hemmelig for mig selv og andre.

Min blog er et forsøg på at udfordre mig selv til at skabe flere vinkler på det, jeg oplever. Et forsøg på at skabe overblik over flere hjørner af mine subjektive opfattelser, end dem der bliver fældet ned i min dagbog af papir. Hvem ved, måske er der nogen, der finder på at kommenterer på mine blogskriverier og bidrage med refleksioner.

*

De første dage i Nuuk er præget af sne, kold frost og umiddelbare indtryk der formes i mig mens jeg går lange gåture i byens gader. Sneen maler gaderne, tagene og klipperne hvide og får de farvede træhuse i Nuuk til at stå skrigene tydelige frem - som om mennesket med sine huse demonstrerer imod naturens dominans.

Nuuk er smuk i sneen. Jeg overvejer hvad der mon gemmer sig af afslørende og måske grimme detaljer under sneen ... Men henfalder til at undertrykke min skepsis og lade mig forføre af byens romantiske udtryk.

Jeg skæver med jævne mellemrum op mod de store sorte fugle som jeg tror er ravne. Fuglene kredser om Nuuk og står i stærk kontrast til al den hvide sne.

*

De umiddelbare indtryk tager jeg til mig og skriver ned som små notater i min dagbog og kalender. De umiddelbare indtryk er dyrebare fordi jeg med skærpede sanser oplever byen og imponeres og forarges - snart vil de blive visket ud af hverdagens trummerummer, der langsomt men sikkert vil komme med tiden.

Jeg oplever umiddelbart Nuuk som en interessant og venlig by. Jeg finder ikke at det betonbyggeri, der ligger blandet med de farvede træhuse overskygger byen. - Tvært imod fortæller de en ærlig og ligetil historie om at der findes flere sociale lag og mennesketyper i Nuuk. Som i de fleste andre byer. Jeg finder ikke mange veje og undrer mig over hvad det er for stisystemer, som gemmer sig under sneen mellem husene, der er som tilfældigt kastet rundt på klipperne.

*

Vejnavnene er åbenbart ændret fra danske til grønlandske vejnavne efter det bykort jeg er i besiddelse af er produceret. Det skaber en vis forvirring og i starten troede jeg, at Nuuk måske havde et sirligt vejnavnesystem hvor den ene halvdel af vejen havde et grønlandsk navn og den anden halvdel af vejen havde et dansk navn. Det var så ikke tilfældet, og måske ville det have øget forvirringen yderligere trods det ville have været et kreativt indslag i vejnavngivningssystemet ...

*

I Grønland er der ikke træer og i Nuuk er der ikke engang noget, der minder om træer. Jeg lagde ikke mærke til de manglende træer før jeg huskede mig selv på, at jeg skulle lægge mærke til dem.

Det er som om at de manglende træer passer ind i Nuuk - lige som de bidder af isfjeld, der flyder rundt i vandet omkring Nuuk. Det passer ind i Nuuk-konteksten uden jeg sætter spørgsmålstegn ved det.

Jeg mangler kun træerne når jeg kigger ud af vinduerne for at vurdere, om det blæser. Heldigvis er der en høj lygtepæl lige uden for mine vinduer, der svajer når blæsten er stærk. Af grunde jeg ikke helt kan argumentere for, er det åbenbart vigtigt for mig at vide om det blæser eller ej inden jeg går ud af døren for at opsamle flere indtryk af Nuuk!